Destination

Nordvestjylland

Find et sommerhus i Nordvestjylland og få en ferie fuld af brede sandstrande, imponerende natur, hyggelige badebyer og smukke solnedgange.

Nordvestjylland
Populære sommerhuse i Nordvestjylland

Stemning i sommerlandet

Langs vestkysten af Nordjylland finder du en stribe hyggelige bade- og feriebyer. Helt på toppen ligger Skagen, der har mere at byde på end de fleste feriebyer. Her er cafeer, gallerier, restauranter, en hyggelig havn, og det helt specielle lys, som i mange år har lokket kunstnere fra hele verden til byen. Grenen lidt nord for Skagen er Danmarks nordligste punkt. Her kan du stå med en fod i hvert sit hav. Er du i Skagen sent om aftenen, kan du se solen gå ned fra solnedgangspladsen i Gl. Skagen. Her valfarter både lokale og turister hen for at nyde synet af solen, der går ned i Vesterhavet. Men solnedgangen er ikke kun smuk fra Gl. Skagen, det er et betagende syn langs hele Nordjyllands vestkyst.

Længere nede langs kysten kommer Lønstrup, Løkken og Blokhus, hvor du kan besøge i de små butikker eller holde en pause på en af cafeerne. Fortsætter du turen, kommer du til de gamle fiskerlejer som Slettestrand, Thorup Strand, Vorupør og Klitmøller, med tilnavnet Cold Hawaii, der de seneste år har markeret sig som Danmarks surferhovedstad. Tæt ved Slettestrand ligger Svinkløv med et af Danmark bedste kendte badehoteller, hvor der også bliver serveret mad i absolut topklasse.

Solnedgangspladsen Skagen Denmark ©Mette Johnsen Large Loenstrup Topimage 10 Klint

Kultur

Den storslåede natur og det særlige lys i Nordjylland har betydet, at et stort antal kunstnere og kunsthåndværkere har slået sig ned i området, og mange steder er det muligt at komme indenfor i værkstederne eller gallerierne.

Musikalsk er Nordjylland lidt af en oase i med mange koncerter og musikfestivals sommeren igennem. De bedst kendte er Nibe Festivalen og Skagen Festivalen samt Vendsyssel Festival, der byder på klassiske koncerter fra begyndelsen af juli til midt i august.

Nordvestkysten Sommer 2020©Flyingoctober 2014 1200Px IMG 8657 1200Px

Natur

I Nordjylland ligger Danmarks første og største nationalpark, Nationalpark Thy. De store og mange landskaber med klitter og klithede, der strækker sig fra Hanstholm til Agger Tange er helt enestående i europæisk sammenhæng.

Råbjerg Mile, der er Danmarks største vandreklit, ligger 15 kilometer syd for Skagen og er en imponerende oplevelse.

Naturen i Nordjylland kan være barsk, og vores sommerhuse ligger ofte midt i den barske natur med Vesterhavets brede sandstrande i forhaven. I Nordjylland er der sommerhuse og ferieboliger for enhver smag. Alt lige fra luksussommerhuset med pool, spa og sauna til de mere ydmyge sommerhuse, hvor det naturen og mulighederne for oplevelser, der spiller hovedrollen.  I Skagen kan du bo midt i byen i sommerhus eller ferielejlighed, hvor du kan opleve den gode stemning i gaderne, der summer af liv om sommeren. Du kan også leje et sommerhus i udkanten af Skagen, hvor det er naturen, der imponerer, men hvor bylivet alligevel er ganske tæt på. 

Design Uden Navn (2) Klitmøller Mette Johnsen (2) 1200Px

Byer

Skagen er noget helt specielt. Den over 600 år gamle købstad har et smukt bymiljø med idylliske gule huse. Men Skagen er meget mere end en ferieby. Der er masser af liv og stemning i den levende fiskeri- og lystbådehavn.

I badebyerne Lønstrup, Løkken og Blokhus er stemningen om sommeren nærmest sydlandsk. Byerne byder på et væld af hyggelige cafeer og restauranter samt butikker, der sælger alt fra keramik til bagerbrød. I aftentimerne kan du nyde det muntre natteliv på de forskellige cafeer og restauranter.

Thorup Strand, Vorupør og Klitmøller er gamle fiskerlejer, og det kan stadig fornemmes. Flere steder bliver de karakteristiske blå fiskerfartøjer stadig trukket op på stranden efter en tur på havet.

I den nordvestlige del af Nordjylland ligger flere gode handels- og kulturbyer. Både Thisted og Hjørring er historiske byer og begge har et godt kulturliv med gode muligheder for oplevelser. I Thisted ligger et af landets bedste, gamle bryggerier, Thisted Bryghus, hvor det er muligt at komme på rundvisning.

Nordjyllands hovedstad er Aalborg, der lokker med den legendariske Jomfru Ane Gade; Danmarks længste forlystelsesgade med restauranter og barer. Men her er også gallerier, koncertsteder og masser af butikker.

Nordvestkysten Sommer 2020©Flyingoctober 3235 1200Px Nordvestkysten Sommer 2020©Flyingoctober 1524 1200Px

Aktiviteter

Havet, vinden og de store bølger gør det nordvestlige Jylland til et paradis for surfere. Bedst kendt er Klitmøller, men det er langtfra det eneste sted langs kysten, hvor det er muligt at surfe. Og skulle vinden en enkelt dag være for voldsom, ligger Limfjorden ikke langt væk, og her er der næsten altid fint surfervejr. 

Ud over badning langs strandene i Nordjylland, er også drageflyvning og beachvolley populære aktiviteter. Inde i landet, i læ bag klitterne, kan du spille golf, ride eller fiske. Eller du kan cykle og vandre i de mange naturområder eller langs Vesterhavsstien, der strækker sig helt fra Skagen og ned til Blåvandshuk i den sydlige del af Jylland.

Hirtshals+Tversted ®Flyingoctober Nordvestkysten Sommer 2020 0162 (6) 1200Px Nordvestkysten Sommer 2020©Flyingoctober 1125 1200Px

Udflugtsmål

Der er flere fine attraktioner i Nordjylland. Nordsøen Oceanarium i Hirsthals er Nordeuropas største akvarium med Sælarium. Fårup Sommerland er en sjov og spændende forlystelsespark for hele familien. I Aalborg Zoo kan du opleve 1500 dyr fra hele verden fordelt på over 100 forskellige arter. Oplev sandflugtens indvirkning på den 90 m høje sandklit Rubjerg Knude ved Lønstrup. Her kan du også besøge Danmarks mest berømt fyr, Rubjerg Knude Fyr, der i 2018 blev flyttet 70 meter ind i landet.

For fugleinteresserede er reservatet Vejlerne ved Limfjorden samt Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld, et besøg værd. Langs strandene og i klitterne ligger de gamle bunkers fra 2. Verdenskrig. For de særligt interesserede er der bunkermuseer i både Hirtshals og i Hanstholm.

Nordvestkysten Sommer 2020©Flyingoctober 1840 1200Px Flyingoctober Nordvestkysten Efterår 2020 2141 1200Px