Destination

Fyn og øer

Tag i sommerhus på Fyn og oplev en fortryllende verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer.

Fyn og øer
Populære sommerhuse på Fyn og øer

I sommerhus på Fyn

Når I er i sommerhus på Fyn, kan I vælge at besøge en af de næsten 90 øer, der ligger rundt omkring Fyn. Her findes en helt særlig stemning og naturen lever op til Fyns kælenavn "Danmarks have".

Så snart I forlader motorvejen, fornemmer I straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Med mere end 120 slotte og herregårde og næsten 90 øer er Fyn noget helt specielt, som I ikke vil opleve andre steder. Fyn kaldes også Danmarks have. Velplejede haver, parker og et utal af gartnerier præger sammen med de små hyggelige landsbymiljøer det storslåede landskab. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan I opleve grønne områder, skove, åer, gravhøje, langdysser, herregårdslandskaber og smukke landsbykirker. Overalt på Fyn findes der mange gårdbutikker og vejboder, der sælger alt fra hjemmedyrkede jordbær til kunst og keramik.

Fyn 10 Fyn 4

Kultur

Det er ikke noget tilfælde, at H. C. Andersen blev eventyrdigter. Fyn og øerne summer af kultur og atmosfære. I næsten hver by er et gadekær beliggende midt mellem de hyggelige bindingsværkshuse, og ved næsten hver skov ligger et af de over 120 herregårde og slotte, som vidner om en svunden storhedstid. Overalt på Fyn og øerne finder I et utal af kunstværksteder, lysstøberier og gallerier, hvor I kan købe de unikke kunstværker direkte hos kunstneren. På Langeland findes Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere.

Fyn 35 Fyn 29

Natur

Sommerhuse på Fyn og øerne i det sydfynske øhav ligger ofte kun et stenkast fra havet, og så har I børnevenlige strande, kultur og seværdigheder inden for rækkevidde. Her er noget for enhver smag, uanset om I er en familie med børn eller et par, der vil holde ferie i sommerhus i tosomhed. Vil I holde ferie i sommerhus med kort varsel, så er Fyn er godt sted at leje et sommerhus med Last Minute rabat. Vores sommerhusudlejning giver jer Last Minute rabat på sommerhuse og ferielejligheder på Fyn eller øerne, hvor I kan spare op til 40 %. Der kommer løbende nye Last Minute sommerhuse til, så I har masser af dejlige ferieboliger at vælge i mellem. I får rabat på forlystelser og seværdigheder, når I lejer feriebolig hos os – på Fyn får I rabat på entrebilletter til Fjord og Bælt og Odense Zoo.

Fyn 18 Fyn 31

Byer

Odense: H. C. Andersens fødeby er en moderne og stemningsfuld by med lilleputgader og eventyrstemning. Odense å løber tværs gennem byen, og her kan I nyde en stille stund. Odense er også landets 3. største by med et hyggeligt handelscentrum og alle tænkelige butikker langs den 3 km lange gågade. Odense er også et kulturcentrum med museer, teatre og musikscener. Læs mere på www.visitodense.com. De 8 store købstæder langs kysten betyder, at I aldrig er længere end 20 min. fra den nærmeste gågade, hvor I også finder hyggelige restauranter, caféer og barer, som holder åbent året rundt. Bogense: Den idylliske købstad ligger direkte ved vandkanten og er meget charmerende med sin gamle bydel, de krogede gader og 'Bybækken', som snor sig gennem byen, den maleriske havn og den store marina. Rudkøbing (Langeland): Den 700 år gamle købstad har bevaret sine originale, smukke huse. Her finder I den gamle bydel, de idylliske små gader med toppede brosten og den hyggelige Rudkøbing Skudehavn.

Fyn 25 faaborg

Aktiviteter

Fyn sætter ingen grænser for fantasien. Der er vand overalt, som inspirerer til aktiviteter på eller langs vandet. Nyd fx en dag på en af de mange dejlige og børnevenlige strande, som indrammer øen. Her kan I bade, surfe, dykke, sejle eller fiske. Lystfiskere har gode betingelser både på Fyn og Langeland, da det er muligt at fange havørreder direkte fra kysten. Fra næsten alle kystbyer kan I tage på sejltur i det fynske øhav, hvad enten det er til en ø eller som rundtur om bord på et af de gamle træskibe. Fyn byder desuden på flere golfbaner, heraf flere af international standard. Vandreentusiaster kan følge Danmarks længste vandrerute Øhavsstien, som omkranser Det Sydfynske Øhav. Stien er 220 kilometer lang og fører jer gennem smukke landskaber og forbi herregårde, landsbyer og kulturlandskaber.

Fyn 43 Fyn 36

Udflugtsmål

En alsidig dyreverden venter jer i Odense Zoo - www.odensezoo.dk. Se Odense fra en udflugtsbåd på Odense Å - www.aafart.dk. Egeskov Slot betegnes som Europas bedst bevarede renæssancevandborg - www.egeskov.dk. De elegante sale på det privatejede Valdemar Slot rummer kunst og fornemt rokokointeriør - www.valdemarsslot.dk. I Fjord- & Bælt-centret kan I komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro eller fra den lange undervandstunnel - www.fjordbaelt.dk. Odense Bys Museer er 8 af Odenses mest spændende museer, bl.a. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby - www.museum.odense.dk. I H. C. Andersens Hus i Odense fortælles digterens forunderlige livshistorie. Den Fynske Landsby ved Odense er et frilandsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø fra omkring år 1850. Lyd og billeder gør besøget på Naturama til en unik og sansepirrende oplevelse i dyrenes verden - www.naturama.dk. Læs mere på www.visitfyn.com

Fyn 26 Fyn 37