Tag i sommerhus på Djursland med hele familien. Djursland og Mols byder på skøn natur, knejsende kalkklinter og masser af hygge.
Mols Bjerge i syd er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Området er ideelt at besøge til fods, på cykel eller på hest.
Djursland og Mols er omgivet af hav på 3 sider. De varierende kyststrækninger og de bakkede landskaber er skabt under den seneste istid. Her finder I børnevenlige, hvide strande på alle sider af halvøen. Længere inde på halvøen finder I frodig natur, enestående udsigter, hedeområder, skove, enge, søer og åer. Norddjursland er kendt for sine knejsende kalkklinter, som er flere millioner år gamle. Mols Bjerge i syd er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Området er ideelt at besøge til fods, på cykel eller på hest. Djursland kendetegnes desuden af sine mange velbevarede slotte, herregårde og godser, som pynter i landskabet.
Djursland og Mols byder på mange kulturseværdigheder. Her ligger Danmarks største runddysse, velbevarede jættestuer, gravhøje, ca. 80 kirker med hver deres egenart samt oldtidsminder fra stenalderen. Kalø Slotsruin i Kalø Vig er resterne af skanserne fra Englandskrigen. På de mange slotte og herregårde kan I næsten fornemme historiens vingesus.
Der er mange seværdigheder og muligheder for aktiviteter på Djursland og Mols. Vores sommerhusudlejning gør det muligt for jer at finde det sommerhus, der passer til jeres behov i ferien. I kan fx vælge mellem mange sommerhuse med fem stjerner. Vil I på en aktiv ferie på Djursland og Mols, så kan I leje sommerhus i nærheden af Lübker Square, hvor der er golfbane, fitnesscenter og et subtropisk badeland. I kan også vælge et sommerhus med pool, spa eller sauna, så I kan holde jeres helt egen private wellness-ferie i sommerhus. Lejer I et sommerhus i feriebyen i Ebeltoft, har I adgang til mange fællesaktiviteter bl.a. pool, sauna og minigolf. Holder I ferie i Ebeltoft, så har I ikke langt til butikker, spisesteder og strande. Vil I have en lille pause i hverdagen, så kan I benytte jer af vores Her-og-Nu-ferie, hvor I spontant kan booke sommerhus med mindst 3 overnatninger.
Ebeltoft og Grenå: Oplev aktiviteten og stemningen i de to hyggelige turistbyer. Med deres snævre brostensbelagte gader og skæve huse får de jer til at føle, at I er hensat til en anden tid. Sommeren igennem summer de sammen med de andre små hyggelige byer af aktivitet og stemning. Århus: Jyllands hovedstad kaldes også verdens mindste storby, og her finder I en blanding af skandinavisk atmosfære, europæisk stil og jysk lune. Århus er en yderst levende musikby. I Midtbyens hyggelige gader lokker cafélivet, spisesteder og nogle af Europas hyggeligste værtshuse. Caféerne ligger langs Vadestedet ved åen, der løber gennem byen. Og hvad enten I shopper på byens hovedstrøg eller i Latinerkvarterets små snurrige gader, er udbudet både rigt og spændende. Læs mere på www.visitaarhus.com.
Djursland og Mols tilbyder en lang række aktiviteter for både børn og voksne. Området har et vidt forgrenet net af vandre- og cykelstier. Lystfiskere har gode fangstmuligheder fra kysten, molerne og fra båd på havet samt i områdets søer og åer. Derudover er dykning, windsurfing, vandski, kanosejlads og ridning blandt de populære sportsgrene på Djursland og Mols.
I Kattegatcentret kan I følge de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude - www.kattegatcentret.dk. I Randers Regnskov kan I opleve junglestier, klipper, krokodiller og vandfald - www.regnskoven.dk. Prøv de over 60 forskellige aktiviteter i Djurs Sommerland - www.djurssommerland.dk. Fregatten Jylland i Ebeltoft er verdens største træskib - www.fregatten-jylland.dk. I Skandinavisk Dyrepark kan I bl.a. opleve bjørnene i en 2,5 hektar stor bjørnepark fra en 250 m lang gangbro - www.skandinaviskdyrepark.dk. Gl. Estrup slot og museum midt på Djursland er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng - www.gl-estrup.dk. Danmarks Købstadsmuseum - Den Gamle By i Århus - er en spændende oplevelse på alle årstider - www.dengamleby.dk. Tivoli Friheden er et overflødighedshorn af kunstnere og forlystelser midt i Århus - www.friheden.dk.